Det var tid til redesign for lo.dk, og naturligvis handlede det ikke kun om at blive pænere at se på. Det gør det jo aldrig. Som i ”næsten” aldrig.

Denne gang var målet med at facelifte lo.d på den ene side at gøre LO’s budskaber, LO's ledelse og målene mere tydelige – og på den anden side at understøtte aktuelle kampagner på sociale medier så alle kanaler spiller sammen optimalt.

Ansigtsløftningen er kort fortalt: Nyt design, ny frontend og et helt nyt CMS. Og LO-folkene deltog under hele processen og testede løbende ny funktionalitet, gav feedback og udfordrede løsningsforslagene.

– Samarbejdet har været både konstruktivt og fleksibelt og resultatet er helt i overensstemmelse med LO’s ønsker og behov, siger Jakob Sand Kirk, chef for Organisation og Kommunikation, LO.

Enkel, konsistent og med en klar navigation

Det nye LO.dk byder på et konsistent design og en klar navigation, der understøtter de mange landingpages til de mange kanaler, lyder vurderingen.

Blandt eksemplerne på konkrete hensigter var at gøre det nemt for lønmodtagere at finde den rigtige fagforening, og løsningen blev en simpel søgning.

Desuden er der kommet et anvendeligt arkiv over det meget omfattende indhold. Her kan man filtrere og finde gamle publikationer og høringssvar.

Sidst, men ikke mindst, har LO fået en integration til deres nye Peytz Mail platform, som vil lette mange arbejdsprocesser i dagligdagen.

– Den nye platform til nyhedsbreve og pressemeddelelser, varetager opgaver, der tidligere var manuelle – og er både responsiv og fleksibel. På den måde sikres det, at LO's budskaber kommer korrekt ud til alle modtagere og giver en optimeret og forbedret kommunikation, vurderer Peytz & Co, der har stået for eksekveringen.