Den digitale markedsføring vil for første gang i år overgå alle andre platforme og kanaler. Det er globalt, vi taler om.
I Danmark, et af verdens mest regulerede og transparente lande, har digital i flere år slået tv, der globalt indtil i år er største platform, og i Danmark ligger på 2. pladsen.
Men der eksisterer stadig en række bekymringer, når bureauer anbefaler digital markedsføring.
· Ad fraud drejer sig om, hvorvidt det er et menneske bag ”forbruger” klikket på din kommunikation, eller en robot.
· Brand Safety handler om, at virksomheder og brands skal eksponeres i en sikker kontekst.
· Viewability er problemstillen, om en reklame nu også bliver vist.
· Transparency er sikkerheden for, at brands har indsigt i vilkårene for at indgå aftaler med fx mediebureauer.
– Det er vores overbevisning, at mulighederne klart opvejer truslerne, siger Martin Ove Rasmussen, nordisk CEO hos Mindshare, der i GroupM-regi indleder en kampagne for at få endnu flere virksomheder til at tænke i digital retning.
– Men med de digitale muligheder og forandringer følger som nævnt også utryghed og risici for både bureauer og kunder. Det er derfor afgørende, at markedets parter – både annoncører, bureauer og udbydere – har en åben dialog og arbejder sammen om løsninger.
For at adressere bekymringer i markedet vil mediebureauet i en række artikler drøfte fx de ”usandheder om transparens”, der florerer selv i et dansk samfund, ”der er ekstremt reguleret”.
Også misforståelsen om, at virksomheder kan tjene mange penge ved at insource det digitale setup og eksekveringerne.
ER du interesseret i at følge med, når Martin Ove Rasmussen og hans gode kolleger sætter en lang række bekymringer til debat, så følg med her.
Kommentarer