Kreab København får dermed styrket sine kompetencer blandt andet inden for strategisk kommunikation, krisekommunikation og finansiel kommunikation. Erik Ove medbringer også en omfattende erfaring indenfor public affairs.
Erik Ove, der var medstifter af kommunikationsfirmaet Jøp, Ove og Myrthu, begrunder sit skifte med, at Kreab er en spændende kommunikationsvirksomhed med et markant internationalt tilsnit. Samtidig er Kreab i Danmark netop blevet revitaliseret med en række nye ansatte.
– Det er et spændende koncept, Kreab er i gang med at udbrede i Danmark, og jeg føler fortsat, jeg har noget at bidrage med, siger Erik Ove, der er 65 år, og hos Kreab får titel af senior advisor.
Kreab beskæftiger over 150 konsulenter internationalt, og i København er der nu ansat 11 konsulenter.
cwl