CANNES: Det er ingen hemmelighed, at Kim Jong Andersen, kreativ direktør hos McCann Copenhagen, gennem årene har ramt plet, når han har spået Cannes-vindere inden for Cyber-kategorien.

Er man mere nysgerrig, kan man læse Bamsens kuratering af de mange Cyber-genstande her iklædt al den beskedenhed, han bærer med sig, mens Cyber-shortlisten er offentlig.

– Stort set alle Cyber shortlists i år i de relevante Award-shows har været postet her i løbet af det sidste års tid, men jeg har nu valgt de ti projekter ud, som jeg ikke alene vurderer har vinder-potentiale, men som også er “ægte” digitale projekter i den forstand, at de A) enten fungerer særligt på digitale mediers præmisser og/eller B) indebærer brugen af digital teknologi, siger Kim Jong Andersen. 

Lige nu ser du?

– Der er i år, som i de foregående år, masser af Cyber shortlists, der ikke er tilstrækkeligt digitale forstået på den måde, at det dybest set blot er videoer eller filmatiserede events lagt på nettet.

– En del af disse projekter vil stadig vinde, men i min optik er de bare ikke specielt digitale. Derfor kan det stadig være både gode, effektive og interessante kreative kampagner.

Til sagen hr. Bamse:

– Min top-10 liste ser derfor således ud – i tilfældig rækkefølge. Min personlige favorit til en Grand Prix er ”Le Maison Des Carrés fra Hermés”. Her er dokumentation for, at digital og æstetik går hånd i hånd på smukkeste vis. Jeg tror ikke, det bliver den, men den fortjener det mest, hvis kriteriet er et digitalt rum, hvor teknologi, user experience og forretning løftes op på et højere niveau, siger Kim Jong Andersen.

Her er listen, hvor vi kender vinderne onsdag aften:

· Le Maison Des Carrés for Hermés eksekveret af AKQA.

Hvem siger, at webshops skal være så grimme? Her er verdens smukkeste!

· Gisele Bündchen for Under Armour skabt af Droga 5. 

Modig brug af SoMe til at iscenesætte prisen for at være kendt.

· Unskippable for Geico igen med Droga 5 som kreativ skrædder

De fleste hader YouTube prerolls. Her er nogen, der faktisk er seværdige.

· What Lives Inside for Intel + Dell med bureauet Pereira & O’Dell. 

Branded content på den store klinge og storytelling, der faktisk har en story.

· Berlin Wall of Sound for Soundcloud med Grey som piloten. 

Et digitalt kunstværk, der fuldstændig smelter brandets signatur sammen med murens fald.

· The Other Side for Honda skabt af Wieden+Kennedy. 

En af de mest medrivende anvendelser af YouTube indtil videre i genren “parallelvirkelighed”.

· Your Year. Directed by Nike+ naturligvis for Nike med AKQA som kreativ kraft.

Når Big Data bliver personlig for alvor.

· Newcastle Band of Brands for Heineken og igen Droga 5 i førersædet.

Endnu mere morsom opfølger til den Superbowl-kampagne, Newcastle ellers ikke havde råd til.

· Assasin’s Creed Unity for Ubisoft af Sid Lee.

Dyb involvering i en spektakulært mobiliseret crowdsourcing-kampagne.

· Clever Buoy for Optus af M&C Saatchi.

Virkelig imponerende brug af teknologi, der kan redde både mennesker og JAWS!

– Som en Dark Horse vil jeg ikke undlade at nævne Mars’ Pepper Hacker udviklet sammen med Clemenger BBDO, der bringer alt digitalt i knæ. En god, gammeldags peberkværn med et indbygget signal, der slukker for elektronikken i hjemmet, så familien kan samles og få ro til at spise sammen, slutter Kim Jong Andersen.