Først begyndte han at drøne kloden rundt og fotografere forladte steder sammen med tv-manden og komikeren Jan Elhøj.

Så blev det til en fotobog - og endnu en - og siden en serie på fem dokumentarudsendelser på DR2 med titlen ”Alt Forladt”.

I forrige uge blev Morten Kirckhoff optaget som medlem nummer 459 i et eksklusivt selskab af eventyrrejsende - Eventyrernes Klub - og nu er han minsandten også aktuel som frontfigur i en nye reklamekampagne fra outdoor-brandet Canada Goose.

Kampagnen er den første af sin art for Canada Goose, og den hylder de skandinaviske markeder gennem tre film, der alle udforsker konceptet friluftsliv.

Kampagnen rummer bl.a. tre film der repræsenterer  ordene Free, Air og Life, og de tre personer, der optræder i hovedrollerne er svenske Christine Hägglund, Adventurer of The Year 2013, danske Morten Kirckoff, kreativ chef, Urban Explorer og fotograf, der genopdager forladte steder rundt omkring i verden, samt svensk-peruviansk-russiske Ana Maria Lind, en ung sejler, der opgav lægejobbet for at udleve sin drøm.

De tre historier er filmet og bundet sammen af den danske instruktør Daniel Kragh-Jacobsen, der bl.a. vandt en Young Director Award 2013 for musikvideoen The Fall for L.A. bandet Ryhe.

Du kan se mere her- hvor du også kan se de tre film - og du kan selv være med ved at uploade dine personlige favorit-friluftsfotos på Instagram under hashtagget #freeairlife. 

Du kan se trailer her - efterfulgt af filmen med Morten Kirckhoff.