Der hersker ingen tvivl om, at detailhandlen har været finanskrisens store taber. Dog viser tallene for danske detailhandel kun den ene side af guldmedaljen. Indikatorer som vækst i dankortomsætning og alternative salgskanaler viser, at danskernes forbrug lever i bedste velgående. Forbruget har blot flyttet sig.

Vi køber lige så meget i dag som i jubelåret 2007, men detailhandlen kan bare ikke mærke det. Den samlede detailhandelsomsætning er kun gået 3 pct. tilbage fra 2007 til 2011 – og primært er tallet holdt oppe af stigende fødevarepriser og benzinpriser. Omvendt er omsætningen inden for beklædning gået 12 pct. tilbage, hvorimod alternative salgskanaler er gået frem med tilsvarende 12 pct.

Noget tyder på, at danskernes stigende forbrug sker i det skjulte og danskerne lider af ”forbrugs-skizofreni”.

– Forbrug er ikke politisk korrekt. Derfor får vi den her 2-sidet oplevelse af den danske forbruger, der kommer til udtryk ved en tilbageholdenhed i det offentlige rum, og som er stik modsat, når forbrugeren går ”under cover” hjemme i privaten, fortæller Louise Byg Kongsholm fra PEJ Gruppen og henviser til, at forskellen mellem detailhandelsomsætning og dankortomsætning viser, at virkeligheden er en ganske anden.

Nu går vi bare mere online

Louise Byg Kongsholm fremhæver, at det hører fortiden til at gøre butikkernes omsætning til indikator for landets forbrug, da danskernes penge i stigende grad bliver brugt i alternative kanaler.

Hun nævner bl.a. online tøjbasaren Trendsales, som med sine 600.000 brugere og 750.000 annoncer måske ikke er forbrug i traditionel forstand, men er genbrugshandel, som generer øget dankortomsætning. Derudover er der dansk og udenlandsk internethandel, homeshopping, jobshopping, outlet-shopping, grænsehandel samt rejse- og lufthavnsshopping, som hører hjemme under det ”usynlige forbrug”.

Jakob Søndergaard fra PEJ Gruppen tilføjer:

– En tidsånd bliver ofte beskrevet ud fra en blanding af økonomiske og psykologiske faktorer. Den nuværende har længe indeholdt ord som snusfornuft, tilbageholdenhed, mådehold og ydmyghed, samt politisk korrekte begreber som fællesskab og ansvarlighed.

– Tidsånden tilsiger desuden, at det ikke længere er okay at flashe rundt på gågader og stræder med hænderne fulde af mærkevareposer. Det bliver jo nærmest betragtet som usmagelighed i en tid, hvor al fokus er på mådehold. Derfor vælger mange at gå så vidt som at skjule deres indkøb, og tilmed få varer leveret på virksomhedsadressen, så ingen kan se, hvad der foregår.

Og nu har vi endda smartphones

Danmarks Statistik giver et meget præcist billede af danskernes forbrug ved at følge posten ”privat forbrug” på nationalbudgettet. Posten indeholder alt fra beklædning, rejser, fødevarer, transport, kommunikation, medicin til husleje, og medregner både dansk og udenlandsk nethandel, forudsat der indberettes dansk moms. Derudover er også grænsehandel og handel i forbindelse med udenlandsrejser med i nationalregnskabet.

Dermed er danskernes forbrug ikke helt usynligt. Ifølge nationalregnskabet, ligger et privatforbrug i 2011 på 771.333 mio. kroner på samme niveau som i 2006 (771.597 mio. kr.).  Dertil kommer alt det andet.

En undersøgelse foretaget af Den Blå Avis og Nordea skønner, at genbrugshandel udgjorde 71 mia. kroner i 2010 og 100 mia. kroner i 2011. Og ifølge Poul Erik Jakobsen, stifter af PEJ Gruppen, viser det et typisk billede, at der i kølvandet på enhver krise, opstår helt nye brancher. Han henviser derudover til markedet for apps, som ikke eksisterede for tre år siden, men som i dag er drevet af 2,1 mio. smartphones og 400.000 tablets.

Det skønnes, at brugere af smartphones, har brugt mellem 200 til 300 kroner på apps, hvilket er lig med en totalomsætning på den gode side af en halv milliard kroner. En omsætning, som primært registreres som dankortomsætning.

Derudover nævner Louise Byg Kongsholm lufthavnsomsætningen, som i 2011 steg med 11 pct. i Københavns Lufthavn til 3, 8 mia. kroner, hvor halvdelen kommer fra lufthavnsbutikkerne. Værd at bemærke er, at omkring 35 pct. kommer fra danske rejsende.

Det sidste fænomen, som fremhæves er ikke overraskende nethandlen, som i 2011 udgjorde 46 mia. kroner og udgjorde 15 pct. af den samlede danske dankortomsætning. FDIH har tidligere udtalt, at man forventer, at halvdelen af detailhandlen foregår online i 2020. Derudover har Nets registreret, at antallet af dankortaftaler vokset fra 7.941 i 2006 til 12.873 aktive aftaler i 2011.

Vi sparer gerne momsen

Desværre er der også en kedelig tendens under opsejling. Hver femte dansker handler nemlig på nettet i udlandet, da lavere moms gør udenlandske netbutikker attraktive med billigere varer. Nethandelsvæksten steg eksempelvis ”kun” med 15 pct. i danske netbutikker, sammenlignet med 21 pct. i udenlandske netbutikker.

Samlet set er billedet af det danske forbrug som minimum på niveau med jubelåret 2007, da forbruget i virkeligheden bare er flyttet over på en række nye og alternative salgskanaler.

– Det forandrede forbrug er svært at angive præcist, men ved at få en lang række tal frem i lyset er det lykkes at give et mere realistisk billede af danskernes forbrug. Konklusionen om, at danskernes forbrug er gået helt i stå, er lidt af en kollektiv løgnehistorie, som udelukkende er baseret på en tilbagegang i de fysiske butikker. Trods det, fortæller vi hver dag en historier om, at vi ingen penge bruger, mens politikere og andre meningsdannere skaber et billede af fremtiden på et ufuldstændigt grundlag, slutter Louise Byg Kongsholm.